Annonse
04:00 - 10. mai 2002

Hva er byliv?

“Nå må planleggingen av Bjørvika komme over i en ny fase, som først og fremst handler om det livet og de forskjellige bylivene som skal leves i bydelen. “

Annonse

Nå må planleggingen av Bjørvika komme over i en ny fase, som først og fremst handler om det livet og de forskjellige bylivene som skal leves i bydelen, skriver Johan Pløger i denne kronikken.John Pløger er dr. art og arbeider ved NIBR (Norsk institutt for by- og regionsforskning).Det stormer stadig omkring Bjørvika. Fagmiljøerne føler de får for lidt information om hvad der sker i Plan-&bygningsetaten, og i de forskellige foraer hvor planlægningen af bydelen foregår. Der er stadig arkitekter som prøver at gøre netop deres projekt eller arkitektur-stil gældende som grundlag for udbygningen af bydelen. Magtkampen om ejerskab til «Planen» er stadig i fuld gang. Konflikter og interesser er som sådan selvfølgelig legitime, men jeg vil alligevel mene at planlægnignen af Bjørvika med fordel nu kan overgå til en ny fase som vi kunne omtale som bylivs-fasen. Det er på tide at intentionerne om at planlægge for et bymæssigt hverdagsliv diskuteres og konkretiseres. Det nødvendiggør spørsgsmål som, hvad er et byliv? Hvem lever det, og hvorfor? Hvilke livsfaser og livsverdener dominerer bylivet? Og hvordan kan man tilpasse planlægningen, byformen og arkitekturen, boligerne og bydelens funktioner til netop et byliv?

Som et indspil og opstart til dette arbejde, handler denne artikel om nogen nødvendige forståelsesrammer for dette arbejde, især med hensyn til hvilke byscener der bør planlægges for.Vi ved fra diverse politiske og planfaglige notater at Bjørvika skal blive «et levende, urbant byområde», der skal være «en byromsstruktur rik på opplevelser og offentlig sjøfront», den skal indeholde «kulturelle og rekreative funktioner» (inkluderende «kulturaksen»), det skal ikke være et nyt Aker Brygge og boligbehovet skal være rettet mod «urbane livsformer». Dette indebærer for Husbanken ønsket om et «mangfold i boligløsninger i forhold til boligønsker og livsformer» (fra AHO-Institutt for urbanisme (2002): Parallelt konsulentoppdrag om byutvikling på grønnliautstikkeren, lohavn og grønnliakaia 2002).

Samtidig er man bange for at f.eks. en overvekt af små boliger – som det forventede prisniveau kan indebære – vil skabe stor «flyttefrekvens og ustabile bomiljøer», og føre til at området får en lav status og sociale problemer. Man ønsker derfor fleksibilitet mht. boligstørrelser og en dynamisk boligtænkning der imødekommer at husholdningerne i størrelse og livsmønstre sandsynligvis ikke vil modsvarer «normalen». Her mener man der mangler svar på, hvordan man skal tilfredsstille boligbehov i forhold til urbane livsformer.

Lese mer?

— Prøv Morgenbladet —
Det er
ettertanken
som teller
Inntil 30% rabatt
Bestill her
Annonse

Les om hvordan vi behandler dine personopplysninger

Vi anbefaler deg å lese personvernerklæringen og sette deg inn i hvordan vi behandler dine opplysninger. Den vil gi deg bedre oversikt over og kontroll på hva som brukes og lagres av dine persondata. Du finner all informasjon her.