Annonse
04:00 - 22. mars 2002

Morgenbladet - 75 år siden: En ny svensk verdenshistorie.

Annonse

Carl Grimberg:

«Världshistoria. Folkens liv och kultur.»

P.A. Norstedt.Av Carl Grimberg, forfatteren av det ogsaa i Norge kjendte store verk, «Svenska folkets underbara øden», foreligger gjennem P. A. Norstedts&Söners forlag første bind av en verdenshistorie som vil komme til at vække stor interesse. Sikkert. Den er like litet kjedelig som Wells verdenshistorie, og er like sterkt præget av sin forfatter som den.

Det er meget mulig at der ut fra en streng filologisk vurdering av Carl Grimbergs maate at fortælle historie paa, kan findes mangt et komma som burde ha været et semikolon. Men la nu det være godt. Fremstillingen er ialfald præget av en personlighet med ansig og minespil, den første forutsætning for at det som siges eller skrives skal bli godt, det være sig et to linjers vers eller et tolv binds verk. Carl Grimberg agter at kjøre ivei med et tolv binds. Blir det sidste like levende som det første maa manden være i besittelse av en sjelden vitalitet.

Verket blir ikke en krigshistorie, hovedvegten blir lagt paa folkenes liv og kulturutvikling. Den side av historien fængsler nu i tiden efter verdenskrigen adskillig mere end beretninger om sammenstøt mellem hære. Maaske er det slik at den almindelige læser i kulturhistorien mener at finde svar paa de uttallige spørsmaal han stiller sig om aarsakene til de store eksplosioner, som nødvendiggjør hær mot hær.

I selve verkets anlæg er der et træk som fængsler: Forfatteren har ikke indskrænket sig til at se tingene bare fra sit arbeidsværelse og fra museerne. Men han har med støtte fra forlaget begit sig paa reiser til de gamle kulturlande, hvor de første ordnede samfund er opstaat. Forfatteren søker altsaa ut i marken – likesom journalisten. Med blygsel og ængstelse vaager vi denne sammenligning. «Journalistisk» er jo ialfald her i landet blit en betegnelse som, hvis den anvendes om noget som fremlægges mellem to permer istedenfor gjennem en avis, man kan tillate sig at rynke paa nesen av. Naar uttrykket «journalistisk» her anvendes er det imidlertid for at karakterisere fremstillingens grad av selvsyn og personlig oplevelse i feltet.

Nei, naturligvis ikke, man kan ikke avskildre faraos daglige liv ut fra selvsyn. Men en fremstilling av den vælde og ro man finder ved Nilens bredder og mellem de gamle bygverker fra historiens morgen kan gives med en selvoplevelsens kraft, som bringer fortiden nærmere ind paa læseren end om det skrevne var hentet ut fra de største reservoirer av kundskap samlet med flid og flinkhet.

Avsnittet om den forhistoriske tid indeholder meget temperamentsfuld polemikk mot dem som har villet bygge for meget paa de benrester, som er fundet her og der, Java-fundene, Rhodesia-fundet med videre. Hadde polemiken ikke været saa frisk, vilde den ha været en smule nedstemmende, iveren efter at trække slutninger av disse og andre fund kan vel føre ind paa vildspor, men ett er man sikker paa, og det er at nye fund vil bli gjort, og hvert nyt vil virke veivisende.

Naar forfatteren midt inde i avsnittet om Egypten placerer et langt kapitel om Francois Champollion er dette i strid med gode og vedtagne regler for fremgangsmaaten, naar man agter at sætte sig paa en haug med gamle bøker for at frembringe en ny. Men i et litet træk som dette viser forfatteren sig som stof-beherskeren, som ikke mister linjen mens han er inde i detaljen. Han blir derved istand til at skape følgende forestilling hos læseren: Først den tilsynelatende uigjennemtrængelige port ind til minderne fra Egyptens fortid. Saa præsenterer han manden som fant nøkkelen til porten. Og derpaa det man fant indenfor og det man senere har fundet.

Illustrationsmaterialet til verket er valgt med den samme sikkerhet som den som præger den skriftlige fremstilling. Her er bilderne blit stillet ind i omgivelser, de har faat rum omkring sig og man mottar en fornemmelse av det vældige virkemiddel historiefremstillingen har faat og vil faa i den moderne illustrationsteknik. I kyndige hænder. Her er de kyndige.

Andet bind vil omhandle persernes og grækernes historie, tredie romernes og bind fire og fem middelalderen. Det vil bli spennende at se hvorledes han klarer at indfælde Østens og Amerikas folk i rammen.

Annonse